Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklˆ¶ringen om Menneskerettighederne. Erklˆ¶ringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande afstod.
Umiddelbart efter denne historiske begivenhed henstillede generalforsamlingen til alle medlemslande, at de offentliggjorde erklˆ¶ringens fulde tekst. De skulle desuden "foranstalte, at den bliver omdelt, fremlagt, lˆ¶st og forklaret i sˆ¶rdeleshed i skoler og andre undervisningsinstitutioner, uden hensyn til de forskellige landes og omrˆ€ders politiske forhold".
Erklˆ¶ringens officielle tekst findes pˆ€ FNs seks officielle sprog: arabisk, engelsk, fransk, kinesisk, russisk og spansk. Endvidere har en lang rˆ¶kke af FNs medlemslande fulgt generalforsamlingens opfordring og oversat erklˆ¶ringen til det nationale sprog. Den danske oversˆ¶ttelse pˆ€ de fˆ½lgende sider er udarbejdet af udenrigsministeriet.
Ved henvendelse til FNs nordiske informationskontor i Kˆ½benhavn kan man gratis rekvirere eksemplarer af erklˆ¶ringen pˆ€ henholdsvis FNs officielle sprog, de ˆ½vrige nordiske sprog samt et begrˆ¶nset antal andre sprog.
Da anerkendelse af den mennesket iboende vˆ¶rdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfˆ¶rdighed og fred i verden,
da tilsidesˆ¶ttelse af og foragt for menneskerettighederne har fˆ½rt til barbariske handlinger, der har oprˆ½rt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nˆ½d, er blevet forkyndt som folkenes hˆ½jeste mˆ€l,
da det er af afgˆ½rende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gˆ½re oprˆ½r mod tyranni og undertrykkelse,
da det er af afgˆ½rende betydning at fremme udviklingen af venskabelige forhold mellem nationerne,
da De forenede Nationers folk i pagten pˆ€ny har bekrˆ¶ftet deres tro pˆ€ fundamentale menneskerettigheder, pˆ€ menneskets vˆ¶rdighed og vˆ¶rd og pˆ€ lige rettigheder for mˆ¶nd og kvinder, og har besluttet at fremme sociale fremskridt og hˆ½jne levevilkˆ€rene under stˆ½rre frihed,
da medlemsstaterne har forpligtet sig til i samarbejde med De forenede Nationer at arbejde for fremme af almindelig respekt fur og overholdelse af menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder,
da en fˆ¶lles forstˆ€else af disse rettigheder og friheder er af den stˆ½rste betydning for den fulde virkeliggˆ½relse af denne forpligtelse,
proklamerer
PLENARFORSAMLINGEN
derfor nu denne VERDENSERKLˆÜRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som et fˆ¶lles mˆ€l for alle folk og alle nationer med det formˆ€l, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklˆ¶ring for ˆ½je skal strˆ¶be efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, bˆ€de blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de omrˆ€der, der befinder sig under deres styre.
Alle mennesker er fˆ½dt frie og lige i vˆ¶rdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bˆ½r handle mod hverandre i en broderskabets ˆ€nd.
Enhver har krav pˆ€ alle de rettigheder og friheder, som nˆ¶vnes i denne erklˆ¶ring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. pˆ€ grund af race, farve, kˆ½n, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fˆ½dsel eller anden samfundsmˆ¶ssig stilling.
Der skal heller ikke gˆ½res nogen forskel pˆ€ grund af det lands eller omrˆ€des jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hˆ½rer, hvadenten dette omrˆ€de er uafhˆ¶ngigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende omrˆ€de, eller dets suverˆ¶nitet pˆ€ anden mˆ€de er begrˆ¶nset.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
Ingen mˆ€ holdes i slaveri eller trˆ¶ldom ; slaveri og slavehandel under alle former skal vˆ¶re forbudt.
Ingen mˆ€ underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanˆ¶rende behandling eller straf.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklˆ¶ring og mod enhver tilskyndelse til en sˆ€dan forskelsbehandling.
Enhver har ret til en fyldestgˆ½rende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krˆ¶nker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.
Ingen mˆ€ underkastes vilkˆ€rlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav pˆ€ en retfˆ¶rdig og offentlig behandling ved en uafhˆ¶ngig og upartisk domstol, nˆ€r der skal trˆ¶ffes en afgˆ½relse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.
Ingen mˆ€ vˆ¶re genstand for vilkˆ€rlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb pˆ€ ˆ¶re og omdˆ½mme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sˆ€dan indblanding eller angreb.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fˆ¶llesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udˆ½velse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiˆ½se forskrifter.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hˆ¶vde sin opfattelse uden indblanding og til at sˆ½ge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrˆ¶nser.
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav pˆ€, at de ˆ½konomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundvˆ¶rlige for hans vˆ¶rdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemfˆ½res ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjˆ¶lpekilder.
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrˆ¶nsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med lˆ½n.
Enhver har krav pˆ€ en social og international orden, i hvilken de i denne erklˆ¶ring nˆ¶vnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggˆ½res.
Intet i denne erklˆ¶ring mˆ€ fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig pˆ€ nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.